Der er afgang med bus fra Bragesvej 18 (Parkeringspladsen ved Ringsted Forsyning) kl. 13.30. Bussen kører retur fra Nykøbing Sjælland kl. 20.00
Vi starter på det Psykiatriske Museum hvor vi kommer i den rette stemning. Her starter vi på en guidet rundvisning på sygehusets område hvor vi blandt andet ser hovedbygningen, sikringen hvor de allerfarligste patienter boede samt kirkegården med kapellet hvor der fra sektionsrummet i perioden 1945 til 1982 fra afdøde patienter blev udtaget ca. 2000 hjerner som blev lagt i glas med formalin og sendt til hjernebanken i Risskov til forskningsformål. Den guidede tur forventes at tage ca. 2 timer.
Herefter går vi til Anneberg Cafe & Restaurant, Annebjerg Stræde 2, det tager ca. 10 min, hvor vi kl. ca. 18.15 skal spise en Anneberg Tallerken. Restauranten ligger i samme bygning som Hempel Glasmuseum.
Deltagerprisen omfatter entre og rundvisning på sygehus samt en tallerkenanretning incl. drikkevarer hos Anneberg restaurant, transport tur/retur. Der vil være øl og vand i bussen
Det skal bemærkes, at det er 2 timers gåtur med enkelte trappetrin, se mere om handicapforhold på http://www.sns-museum.dk/besog/praktisk-info/