Birgers Bryghus - 16. juni
Tidspunkt
16.06.2022 kl. 17.00 - 16.06.2022 kl. 19.30
Sted
Birgers Bryghus
Beskrivelse

Her skal vi besøge den lokale ølbar.

Vi skal smage 10 forskellige øl - til hver bliver der en introduktion.

Inden smagningen får I hver udleveret en pose mad / tapas, og så bestemmer I selv hvad I vil spise til hvilken øl.

Birgers Bryghus startede hjemme i Birgers kælder i 2007 og har gennem tiden udviklet sig fra at være et bryggerlaug og frem til nu med bar og mikrobryggeri i hjertet af Ringsted. Første ”rigtige” lokaler var i en garage på Valdemarsgade og siden har Bryghuset holdt til i lejede lokaler på Køgevej.


Bryggerne bag er Christian Asferg, Karsten H. Trampedach, Frank Larsen og Lars Birger Mikkelsen.
De 4 bryggere har gennem tiden brygget mere end 300 forskellige bryg indenfor en bred vifte af øltyper fra de klassiske tyske og belgiske typer til de meget humlede IPA og over til de helt mørke og kraftige stout. Hovedvægten ligger på de overgærede og belgisk inspirerede typer.
I Ølbaren er det ambitionen altid at have en blanding af eget øl kombineret med belgisk øl og øl fra andre danske og gerne lokale mikrobryggerier. I Ølbaren vil der være op til 12 forskellige fadøl og i køleskabet og på hylderne vil der altid være et bredt udvalg af hovedsageligt belgisk øl.
Birgers Bryghus er også en ølbutik, hvor man kan købe øl med hjem. Det vil typisk være det samme udvalg som flaskeøl til salg i baren, dog til en noget lavere "to-go" pris.

Ringsted Kommunes Personaleklub