Byvandring - Københavnske Krimier - 13. april 2023
Tidspunkt
13.04.2023 kl. 16.00 - 13.04.2023 kl. 22.30
Sted
Beskrivelse
De københavnske gader er fulde af krimier og mordgåder, som kan få hårene til at rejse sig på dine arme – og de er foregået i virkeligheden!

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien! Københavnske krimier er en medrivende og anderledes tur, hvor du hører om mærkelige menneskeskæbner, spektakulære forbrydelser og vanvittig videnskab. Mød professoren, der stjal en morders hoved, og den unge studine der skød på doktoren. Hør om det store bogtyveri, et politisk attentat, et blodgilde og hvad der kan ske, hvis man kun er skindød.

Kom ned af de smalle stræder og ud på gerningsstederne og bliv klogere på politimænd uden rent mel i posen, og en justitsminister der svindlede for et svimlende beløb! Selvom mordene og forbrydelserne er sket for længe siden, har de sat sig spor. Ved du for eksempel, hvorfor det hedder Amager halshug

Turen starter med bus fra Ringsted og så kører vi til Nørreport station på hjørnet af Fiolstræde ved det lille kaffetårn. Herfra starter rundvisningen som varer ca. 2 timer.

Vi slutter på Højbro Plads og spiser på restaurant Köd kl.- 19.30 - deres selskabsmenu.

Kl. 21.30 kører bussen retur til Ringsted.

Så du får Bus, Rundvisning, Mad og drikkevarer til maden ved din tilmelding.

Ringsted Kommunes Personaleklub