Ambitioner om træning og så virkeligheden
Når man som jeg er meget forfængelig med at gennemfør uden at se alt for træt ud – selve tiden betyder mindre end stilen J, ja - så skal man altså træne rigtig meget. Hver uge i april har ambitionen derfor været:
- At løbe to gange
- At svømme to gange og
- At cykle to gange - herunder træning af skiftet til løb
Mit program har været:
Mandag: Cykel mindst 30 min. i motionscentret og straks derefter løbe ca. 1-2 km på løbebånd uden at falde af
Tirsdag: Løbe ca. 6 - 7 km udenfor
Onsdag: Svømme intervaltræning mindst 1200-1500 meter i Ringsted Svømmehal
Torsdag: Løbe mindst 8 km udenfor
Fredag: Pause og rødvin eller øl (mindst 5 genstande) samt hjemlig hygge
Lørdag: Cykle udendørs mindst en time
Søndag: Svømme mindst 2000 meter i svømmehal
En ting er at have en ambition og lave et program – noget helt andet er at følge det. Indtil nu har der ikke været en eneste uge, hvor der lykkedes at følge programmet helt. Arbejde, familie, vejr og almindelig dovenskab har gjort, at det ikke altid er blevet, som jeg gerne ville. Men så åbner der sig pludselig en mulighed fordi et møde bliver aflyst eller svigermor melder afbud, og er der ingen undskyldning for lige at tage en 5 km – løbetur og indhænte noget af det forsømte. I sidste ende tror jeg, at jeg har nået 90 % af den træningsmængde, som jeg havde sat mig for.
De bedste hilsner
 
jacob