Så er det blevet tid til at efterrationalisere lidt ovenpå lørdagens strabadser. Og konklusionen er klar - det var super fedt. Det var dejligt med de tonsvis af tilråb til ”kæreste”, ”far”, ”søn”, ”bror”, ”borgmester” og ”Henrik” undervejs – og opbakningen fra dem, der bare klappede og hujede af alle, var også helt i top J Tiden blev 2.48.53 og den tid er jeg rigtig glad for, da ambitionen var at gøre det under 3 timer. MEN…. Jeg blev overrasket over den asen, masen og puffen, der var i vandet, så med den viden jeg har nu, kunne jeg måske gøre svømningen lidt hurtigere. Og så punkterede jeg, da der manglede et par kilometer og selvom jeg besluttede at køre i mål på flad ring, tabte jeg helt sikkert lidt tid. Løbet gik fint, men 5 sekunder pr. kilometer burde jeg kunne skære væk. Så jeg skal helt sikkert prøve igen og næste gang er målet 2 timer og 3 kvarter.