Klubmodul henter siden
Udendørs Qi-Gong
Tilmeldingsfrist er overskredet

KOM OG LÆR QI-GONG

I maj og juni måned er der mulighed for at deltage i et (så vidt muligt udendørs!) Qi-Gong forløb, 4 mandage fra kl. 17.00 – 18.30.  

 

Mødested:

Vi starter mandag d. 8. maj og mødes i parken ved Ringsted Bibliotek. I tilfælde af regn og blæst foregår undervisningen i Ringsted kulturhus.

 

Start når du vil

Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil.

 

Mødegange:

Mandag d. 8. maj

Mandag d. 15. maj

Mandag d. 22. maj

Mandag d. 12. juni


Du kan vælge at tilmelde dig de 4 gange eller kun nogle af gangene.


Praktisk info

Mød op i behageligt tøj, som du kan bevæge dig i og flade sko ?? 


Qi-gong forløbet er til dig der ønsker at:

  • blive fri for smerter i led og muskler.
  • Øge din mobilitet og bevægelsesfrihed.
  • Få Qi-gong træningen til at blive en naturlig del af din hverdag.
  • Styrke din krop og dit helbred.
  • Stimulere blodcirkulationen
  • Nedsætte hastigheden i aldringsprocessen.
  • Regulere og afbalancere de indre organer
  • Booste kroppens centrale energi

I undervisningen vil der fokus på at styrke kroppen og helbredet og jeg vil love dig, at du går derfra og kan mærke en forskel i krop og sind i form af mere ro, nærvær, livfuldhed og energi.

Det eneste du skal gøre, er at møde op, præcis som du er og nænsomt lade dig guide i Qi-gong instruktioner og kropsøvelser.


Underviser:

Mit navn er Isabel Lohmann. 

Jeg har siden 1989 undervist i bevægelse og kropsbevidsthed. Jeg er uddannet Afspænding og bevægelsespædagog DAP, certificeret Mindfulness og yoga instruktør samt gradueret Qi-Gong lærer. 

Jeg er i dag selvstændig konsulent med virksomheden, www.Isabellohmann.dk  med speciale i trivsel, mental og kropslig sundhed samt forebyggelse og behandling af stress, angst og depression. 

Jeg har primært arbejdet med Mindfulness i den offentlige sektor og udviklet eget efteruddannelses-forløb, som med succes er gennemført for mere end 500 deltagere i 7 kommuner. Dertil har jeg deltaget i flere forskningsprojekter under DPU (Danmarks pædagogiske universitet) både som testperson og som konsulent, omhandlende hvordan øvelser i kropsbevidsthed, nærvær og opmærksomhed opleves og fa°r betydning for deltagernes trivsel, sundhed og livsglæde. 

Jeg har siden år 2000 afholdt kurser, foredrag, workshops, events, retreats og er endvidere ansat som instruktør i ”Tid til ro” som arrangerer mindfulness og yogarejser til blandt andet Bali, Andalusien, Kreta og Thailand.  

Jeg har igennem rigtig mange år haft Yoga, Qi- Gong, Mindfulness og Meditation som daglig praksis. De seneste år har jeg valgt at fordybe mig yderligere i min praksis og er nu kursist hos Henning Daverne i et 4-årig forløb, hvor jeg er ved at tage det sorte bælte i Qi-gong. 

Som selvstænding ser jeg en mulighed for at kombinere min interesse for og erfaring med Qi-Gong og meditation, med mit behov og glæde for at undervise og hjælpe mennesker med at finde ind til deres egen ro og nærvær - få mere energi og masser af livsglæde samt redskaber til at passe bedre på sig selv, for at undgå stress og fysiske/psykiske belastninger. 

Glæder mig til at møde jer
Tilmeldte
11 /20
Tilmeldingsfrist
31.05.2023
Tidspunkt
08.05.2023 kl. 17.00 - 12.06.2023 kl. 18.30
Sted
Plænen ved Anlægspavillonen

Seneste forum indlæg

Se forum

Kalender

Her finder du kommende arrangementer og aktiviteter i foreningen. Se hele oversigten ved at klikke på 'Se kalender' herunder.

Se kalender

Seneste nyheder

Ringsted Kommunes PersonaleklubSct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.