Vi byder på en ny tur i biffen sammen med personaleklubben, til en forpremiere 3 ugers tid før den er tilgængelig for andre heldige biograf-gængere.
Vi har igen lavet en god aftale hvor du både får en bif-billet, en skovlfuld popcorn og samt en sodavand / øl til at skylle det hele ned med, til bare 90 kr. for det hele som medlem (du må som medlem kun købe en billet til medlemspris!), og 150 for ikke-medlemmer.
Filmens plot er kort fortalt
Trioen Eva, Marlene og Bella er tilbage i en hylende morsom og tåkrummende 2’er, hvor bryllupsklokkerne får frit spil. Eva har mistet sit job, og det kører ikke rigtigt for hende. Til gengæld er Marlene blevet forfremmet, og Bella skal giftes med Evas eksmand – hvilket kun gør det hele meget værre. Men så øjner Eva muligheden for endelig at få sig et nyt job ved at arrangere Bellas polterabend. Det bliver på ingen måde den polterabend-weekend, som Bella havde drømt om, og den ender bogstavelig talt i bål og brand. Eva må nu kæmpe for at holde sammen på både karriere, kærlighed og venskab i både medgang og modgang. JAGTSÆSON 2 - I MEDGANG OG MODGANG er en varm, skør og pinlig dansk komedie, der kommer ind under huden på sine sjove, skrøbelige og langt ude karakterer. Publikum kan igen se frem til at krumme tæerne, mens de tre kvinder gennemlever alt fra veninde-misundelse, hjertesorger, midtvejskriser og utilstrækkelighed.
Billet-udlevering starter først kl. 19.00
Billetter, samt bæger til drikkevarer udleveres fra kl. 19.00 (Popcorn kan du hente i varmeskabet hvor der står "Ringsted Kommune" på)
Selve filmen starter kl. 19.30.
Det er som altid ikke-nummererede pladser, men bare rolig, vi plejer altid at få tingene til at gå op med god høflighed når I skal sidde sammen.