På kurset kommer vi til at lave en masse is og du lærer, hvordan du kan udvikle dine egne opskrifter så du får en dejligt cremet is uden krystaller.
Vi starter med at koge nogle iscremer, og mens de køler, fortæller Thorkil lidt om isens historie og noget teori. Her er der også mulighed for at få en sandwich og en sodavand.
Vi skal lave moderne italiensk mælkeis (gelato) og gammeldags flødeis, som vore oldeforældre lavede den. Vi skal også lave sorbet, som er lavet på bær eller saft og uden mælkeprodukter. Og så kommer vi til at lave is med chokolade, kaffe, kokos og hvad du nu har lyst til. Så du må meget gerne komme med forslag og evt. tage nogle råvarer med selv, hvis du har nogle særlige ønsker.
Vi afslutter med at smage alle isvarianterne, og måske bliver der også lidt til overs til at tage med hjem, så det vil nok være en god idé, at tage en bøtte eller to med.
www.boisen-is.dk