Klubmodul henter siden
Hamborg juletur med overnatning - 1 december
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Søndag den 1. december

Vi kører direkte fra Rådhuset til Rødby, hvor vi sejler til Puttgarden og herfra kører vi videre til Hamborg. Vi forventer at være i Hamborg kl. 13

Du får udleveret en morgenmadspose samt en flaske vand til turen.

Første stop er hotellet, hvor vi sætter vores bagage af. Efter ankomst vil rejselederen tage os med på en lille byvandring i Hamborg (det er selvfølgelig frivilligt, om man vil deltage i byvandring) og til nogle af de mest kendte julemarkeder. 

Herefter har vi tid til, på egen hånd at udforske julemarkederne.

Når du har fået nok af julemarkederne, eller bare vil holde pause, skal du finde hotellet - Ibis Hotel Hamburg Alster Centrum, Holzdamm 4-12 + 16, 20099 Hamburg - centralt ved banegården og Kennedybrücke. Fra kl. 15 garanterer vi det vil være muligt at få sit værelse på hotellet.

Frokost og aftensmad er noget du selv finder og betaler

Mandag den 2. december

Der er morgenbuffet på hotellet, denne er inklusiv i prisen

Vi skal tjekke ud af vores værelser inden kl. 12, bagagen kan opbevares i bussen eller på hotellet.

Indtil vi tager fra Hamborg, er der tid på egen hånd til at se mere på julemarkederne. Rejselederen går gerne endnu en byvandring for dem, der må være interesseret i det.

Kl. 13.30 er der opsamling på hotellet, hvor du skal være klar. Bussen kører retur med eller uden dig. Du får en flaske vand til hjemturen. Vi kører samme vej retur, altså til Puttgarden med færgen til Rødby. Inden vi kommer til Puttgarden holder vi ind i Fleggaard, hvor der kan julehandles lidt mere.

Frokost og evt. aftensmad er igen for egen regning.

Det er en god ide at medbringe kontanter i euro til at bruge på julemarkederne.


I bussen er der mulighed for at købe:

Øl/sodavand til 15 kr.

Kildevand til 10 kr.

Kaffe/te/chokolade til 8 kr.

Morgenbitter til 10 kr.

1 glas vin til 30 kr.

Lumumba til 20 kr.

Alle drikkevarer afregnes kontant med rejselederen eller chaufføren ved dagens slutning. HUSK derfor at medbringe kontanter til den del af turen.


Skriv ved tilmelding under bemærkninger, hvem du ønsker at sove sammen med. Det er muligt at sove 3 på samme værelse, prisen er den samme. Det er ligeledes muligt at få et dobbeltværelse som eneværelse, det koster et lille tillæg, bestil blot det ved tilmelding.

HUSK at tjekke om du i forvejen har en afbestillingsforsikring, i tilfælde af du skulle blive syg op til turen. Har du ikke det, bør du tilkøbe det ved tilmelding.

Turen gennemføres ved minimum 30 tilmeldte. Tilmelding er bindende og kan ikke godtgøres efter 1. oktober.


Tilmeldte
9 /50
Tilmeldingsfrist
01.11.2024
Tidspunkt
01.12.2024 kl. 07.00 - 02.12.2024 kl. 20.00
Sted
Rådhuset

Seneste forum indlæg

Se forum

Kalender

Her finder du kommende arrangementer og aktiviteter i foreningen. Se hele oversigten ved at klikke på 'Se kalender' herunder.

Se kalender

Seneste nyheder

Ringsted Kommunes PersonaleklubSct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.