Du er velkommen lige meget om du strikker, hækler, laver perler, brodere eller andet, er erfaren eller nybegynder. Du skal bare selv have dine ting med.
Nørklecaféen er åben ca. hver 3. uge på forskellige hverdage fra kl. 18.30-21 i kantinen på Amtstue Alle 71, Ringsted.
Det vil være muligt at få kaffe eller te.
Maria Damberg fra https://knitlovewear.dk/ kommer med et spændende foredrag om ”garnfarvnings show and tell”. Hun vil fortælle og vise hvordan man farver garn. Maria vil medbringe nogle farvekit (100g garn, farver og vejledning 200kr.) der kan tilkøbes på dagen. Du vil ligeledes få en rabatkode på 10% tilsendt, så du kan bestille håndfarvet garn hos Maria inden, som hun så vil medbringe på dagen.
Hvis du ved tilmeldingen vælger med garnpakke følger dette med:
- farvekit så du hjemme kan farve dit eget garn efter kurset den 12. september
- materialer hos SP garn for max 660 kr.
Vælger du garnpakken til, skal du mellem den 29. juli til den 9. august selv gå ned og vælge dine materialer hos Susanne i SP garn. Du skal medbringe en printet udgave af din kvittering for tilmelding, hvor det vil fremgå at du har tilkøbt garnpakken. Denne kopi afleveres til Susanne i butikken.
Mødedatoer:
- Torsdag den 1. august
- Tirsdag den 20. august
- Torsdag den 12. september (Kursus)
- Onsdag den 9. oktober
- Torsdag den 31. oktober
- Onsdag den 20. november
- Tirsdag den 3. december (afslutning på Skema (egenbetaling)).
Det er muligt at tilmelde sig med eller uden garnpakke.