Frimurerordenens Stamhus er den største loge bygning i det kontinentale Europa, og en fornem repræsentant for både frimurerisk arkitektur og tidstypisk byggeskik. Bygningen blev oprindelig opført i perioden 1923-1927 af arkitekten Niels Holger Rasmussen, og repræsenterer en brydningstid mellem ny og gammel arkitektur og teknisk kunnen.
På rundvisningen får vi blandt andet mulighed for at se de offentlige lokaler, herunder den store smukke festsal, hvor deltagerne får indsigt i selve Frimurerhuset, Frimurerhuset under besættelsen samt om frimureri generelt. Herefter fortsættes rundvisningen rundt i det spændende hus og besøger nogle af de mange sale, herunder en reel loge sal, hvor vores rundviser fortæller om berømte frimurere, frimurer systemet og meget mere. Afslutningsvis får vi normalt mulighed for en omvisning på museet (Et af Europas største frimurermuseer målt på antal effekter) og vi slutter af med en tur i spisesalonerne.
Selve rundvisningen varer 2½ time.
Rundvisningen er IKKE egnet til gangbesværede, da der er en del trapper.
Det er ikke tilladt at medbringe tasker og vandflasker, og der må ikke fotograferes på rundvisningen.
Der bliver serveret en sandwich og lidt vand/sodavand i bussen på vej ind.
Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere. Er der ledige pladser 12 januar, vil disse pladser kunne udbydes til gæster. Skriv under "bemærkninger", hvis du ønsker at få en gæst med, så vil du høre nærmere, hvis vel at mærke, der er ledige pladser. Prisen for en gæst vil da være 450 kr.