Personaleklubbens Nørklecafé er for dig, der har lyst til et par timer i selskab med andre. Du er velkommen lige meget om du strikker, hækler, laver perler, syer, brodere eller andet, er erfaren eller nybegynder. Du skal bare selv have dine ting med.
Det vil være muligt at få kaffe, te, lidt frugt eller chokolade hver gang i kantinen.
Nørklecaféen er åben ca. hver 3. uge på forskellige hverdage fra kl. 18.30-21 i kantinen på Amtstue Alle 71, Ringsted.
Der er nørklecafe:
Onsdag den 13.8
Torsdag den 18.9
Torsdag den 2.10 (workshop)
Mandag den 20.10
Tirsdag den 11.11
Onsdag den 3.12
Der vil være en workshop torsdag den 2. oktober
På denne workshop lærer du teknikken bag de krydsende masker, som er et smukt
og kreativt mønster der kan anvendes på alverdens emner som fx sokker, hue, halsedisse, trøjer mm.
På workshoppen vil Thea fra VesterbyCrea gennemgå:
- Hvordan krydsmønsteret strikkes frem og tilbage
- Hvordan man strikker indtagninger og udtagninger i krydsmønsteret
- Hvordan man kan variere selve mønsteret
Du skal medbringe:
- Garn til strikkeprøven
- Rundpind 3 mm eller 4 mm
- Maskemarkører
Opskrifter på strømper, neckvarmer eller hue kan tilkøbes for 40 kr. og Thea vil ligeledes medbringe garn man kan købe med rabat fra Langyarns på dagen.
Strømperne (https://www.vesterbycrea.dk/product/vesterbycrea-fallsock29-dansk/)
neckwarmer (https://www.vesterbycrea.dk/product/neckwarmer29-dansk/
huen (https://www.vesterbycrea.dk/product/vesterbycrea-beanie-29-dansk/