Bliv fortryllet af Disneys magiske forestilling fyldt med alle de sange, du kender og elsker, som Vær vor gæst, Belle, Det er ganske vist (Beauty and the Beast) – og mange flere.
Historien: Der var engang en ung, smuk og meget klog pige… Belle føler sig ensom og udenfor hjemme i landsbyen, hun lever med næsen i bøgerne og drømmer om fantastiske eventyr, men da hendes far en dag forsvinder sporløst, hvirvles hun pludselig ud i sit eget livs eventyr.
Snart befinder Belle sig på et uhyggeligt gammelt slot, hvor hendes far holdes fanget af et frygteligt udyr. Belle overtaler udyret til at lade faderen gå, hvis hun selv bliver på slottet i hans sted. Udyret, der i virkeligheden er en forhekset prins, kan kun blive menneske igen, hvis han lærer at elske – og blive elsket. Han bliver hurtigt betaget af sin smukke fange – men hvordan skulle skønheden Belle kunne lære at elske det hæslige udyr?
Skønheden og Udyret er et vidunderligt eventyr for hele familien, som kun Disney kan fortælle det, med kærlighed, spænding og et fortryllet slot fuldt af talende, dansende og syngende møbler og køkkentøj: lysestagen Lumiere, stueuret Cogsworth, og den rare tekande Mrs Potts.
Med i forestillingen er naturligvis alle de magiske sange, du kender og elsker, såsom Vær vor gæst, Belle, Det er ganske vist (Beauty and the Beast) – og mange flere. Både dialog og sange er på dansk.
Vi anbefaler forestillingen fra 7 år.
Glæd dig til at opleve alletiders mest romantiske fortælling i en helt ny og spektakulær opsætning med forrygende dansenumre, storslået scenografi og eventyrlige kostumer. Både dialog og sange er på dansk.
Vi starter i bus fra Ringsted og ender foran Tivoli hvor vi skal spise på Restaurant Kilden i haven. De skal bruge 2 timer på servering af en 3 retters menu hertil vand og ad libitum husets vin, øl og sodavand. Menuen er først kendt primo oktober - hvor den rundsendes til de tilmeldte.
Efter planen er vi klar til gå videre kl. 18.30 - der er tid til at strække ben inden Forestillingen starter kl. 19.30.
Foerstillingen foreventes at være færdig kl. 22.00 og derfor kører bussen retur 22.30.
Inden du stiger ind i bussen på turen til København kan du nuppe en øl, sodavand, kildevand eller vin - der vil blive sat en bord frem ved afgangsstedet.