Klubmodul henter siden
Forpremiere: Klassefesten 4
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Tag med personaleklubben i biffen og få muligheden for at se næste kapitel af Klassefesten over 1 måned før alle andre biografgæster kan se den. Filmen får premiere i vinterferien, men vi har fået lov til at vise jer den allerede 8. januar., 

En aften fuld af grin, venskab og små tåkrummere

Glæd dig til en aften, hvor Nikolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby hiver os med på en varm og vanvittigt morsom tur gennem venskab, kærlighed og livet som sådan. Filmen er instrueret af Tilde Harkamp – kendt fra Jagtsæson – så der er garanti for både grin, genkendelse og et par pinlige øjeblikke, du helst ikke vil indrømme, at du selv kender lidt for godt.

Vi har denne gang booket sal 1, så der er plads til både latterbrøl og popcornskast!

Men skynd dig – hvis billetterne går for langsomt, må vi nedgradere til en mindre sal.


Som altid har vi sørget for en knaldgod biopakke:

  •  Film, popcorn i spandevis og en valgfri drik (sodavand, øl, vin, kaffe eller vand)
  • Kun 100 kr. for medlemmer – 180 kr. for ikke-medlemmer

Grin, hygge og god stemning er inkluderet i prisen.

Skynd dig at sikre din billet – vi glæder os til at grine sammen i mørket!




Lidt om filmen:

Intet er som det plejer! Thomas er blevet hjemmegående far med tvillingebabyer, Andreas har omsider fået sig en kæreste, og Niels har rejsningsproblemer efter en prostatakræftoperation og er deprimeret.  Da han fylder 50 år, beslutter Andreas og Thomas sig for at løfte hans humør og arrangerer et surpriseparty i et sommerhus på Fyn. 

Klassefesten-filmene er en af de mest succesfulde franchises i nyere dansk tid. De tre første film har tilsammen solgt langt over 1,5 mio. biografbilletter herhjemme og er blevet set af flere millioner på tv, streaming og dvd. Denne gang flankeres de tre venner bl.a. af Helle Fagralid som Niels’s kone Jette og Tomas Villum Jensen som deres fælles ven Frode.

Det er den erfarne Tilde Harkamp, der tidligere også har stået bag bl.a. Jagtsæson og Smuk, der sidder i instruktørstolen.

Se traileren: 

Du kan klikke her og se traileren

Tilmeldte
47 /144
Tilmeldingsfrist
21.12.2025
Tidspunkt
08.01.2026 kl. 18.30 - 08.01.2026 kl. 20.45
Sted
Movie House Ringsted

Seneste forum indlæg

Se forum

Kalender

Her finder du kommende arrangementer og aktiviteter i foreningen. Se hele oversigten ved at klikke på 'Se kalender' herunder.

Se kalender

Seneste nyheder

Ringsted Kommunes PersonaleklubSct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.