Tag med på en sanselig rejse gennem syv nøje udvalgte forårs- og sommer-øl i selskab med øl-eksperten Carsten Berthelsen. Vi smager, lytter og nyder – både gode øl, lidt rustikke tapas-retter og selvfølgelig Carstens levende fortællinger fyldt med viden, varme og humor. Han fortæller selv at til Ringsteds oplæg kan vi forvente følgende:
Vore forfædre fejrede lysets tilbagevenden og forårets komme med glade fester og godt øl. Et minde om denne glædesfest er traditionen med at nyde påskebryg og en god påskefrokost. Kom og prøv forårs- og sommerbryg fra store øllande i Europa. Smag på syv af de bedste, der er perfekte til madkurven, til skovturen og til den stille stund, hvor månen sejler over nattehimlen.
Arrangementet er eksklusivt for medlemmer af personaleklubben og en oplagt mulighed for at hygge med både de nærmeste og kollegaerne på tværs af kommunen . Tag fat i dine nærmeste kollegaer og lav en hyggelig fredag ud af det – med smag, samvær og god stemning i fokus.
Der serveres lidt tapas-retter tilpasset til at vi skal have øl, samt lidt salt til maven på bordene, og lidt kander med vand, skulle du pludselig få lyst til sådan noget (med vand mener vi dog ikke Heineken-øl, om end det næsten er det samme....)
Vi glæder os til en hyggelig aften med ny viden, gode smage, og spas med kollegaer.
Normalpris for en billet er 520 kr. inkl. tapas-anretning - med som medlem skal du blot betale 260 kr.
tapasplatte vil forventelig indeholde følgende (kan blive ændret):
- miniburger med roastbeef
- minifrikadeller
- røste-kartoffel med hj.lavet skinkesalat
- serrano skine og 2 slags spegepølse
- dadler med bacon
- lidt forskellig ostestykker
- lidt salte nødder
- samt flute og smørpakke.